tirsdag den 16. december 2008

jordskælv, håndarbejde m.v.

Ja, så fik vi også prøvet et jordskælv i Danmark. Det var vildt ubehageligt. Hele vores lejlighed rystede i ca. 5 sek. kl.6.21 i dag. Vores datter kom ind og spurgte, hvad vi lavede, da hendes bord og skrivebordslampe også rystede.

Ellers går det derudad med at hækle firkanter til stjernedugen. Jeg kan nå 1 på en aften, hvis jeg strammer mig an. Jeg er nu oppe på 27 stk, og skal bruge 36 i det hele. Derefter skal de hækles sammen med et luftmaskemønster, så den når nok ikke at blive klar til denne jul. Jeg har ikke lagt flere billeder ind endnu, da det er de samme 4 mønstre, der gentages, men jeg skal nok lægge et ind, når den er helt færdig.

For afvekslingens skyld er jeg igang med et strikket håndklæde i håndklædetern, for jeg har endnu ikke besluttet mig til, hvilket større strikkeprojekt, som jeg skal kaste mig over. Men det er jo altid sjovt at kigge på forskellige projekter.

God jul til alle der læser med.

søndag den 16. november 2008

harry potter sokker

Jeg købte 1 nøgle Harry Potter sokkegarn hos Marknodesign, og der er nu et par sokker klar til datteren: De er blevet meget pæne i farverne og jeg har fået mønstret til at passe ;0)

Som altid er der blevet en pæn rest tilbage, men der er ikke nok til endnu 2 sokker. Jeg må se om jeg kan finde noget andet at anvende det til. Jeg går og overvejer at lave en sokke-strikkepose, som mine igangværende sokkeprojekter kan ligge i.

Taske, juleløber, karklud og stjernedug

Jeg har gang i diverse projekter, da jeg er typen, der gladeligt starter nyt op, når jeg bliver inspireret, men ofte er lidt tid om at få det færdigt. Stjernedugen er ikke færdig endnu, men jeg ville lige vise hvor langt jeg er nået: Karkluden er til gengæld klar til brug. Jeg starter nok også snart endnu en op, for jeg har flere af dem, og det er nemt at strikke mens man ser fjernsyn. Og jeg har en del bomuldsrester ;0)
Juleløberen er nu kantet pænt og er klar til at blive anvendt her i december:

Tasken har fået isyet en brun lynlås, og kan ligeledes luftes:





Tørklæde

Jeg er igang med at komme lidt i bund med garnresterne og få færdiggjort nogle af de igangværende projekter. Derfor er det blevet til dette tørklæde i uldgarn med en kant af båndgarn. Jeg har varieret mønstret lidt i forhold til det grønne tørklæde, så der er 2 stangmasker i siderne og 2 muslingemønstre hen over rækken:


Gardiner

Som lovet tidligere kommer der nu lidt billeder af de forskellige projekter. Her er et udsnit af vores nye gardiner. Stoffet er købt hos Gudrun Sjöden i Fiolstræde i København. Hun har en masse farvestrålende ting, og selvom noget af tøjet til tider er lidt for hippieagtigt for min smag, så faldt jeg for dette flotte blomstermønster:

torsdag den 6. november 2008

Travlt på håndarbejdsfronten

Der er så mange projekter igang, at jeg ikke har nået at lægge billeder ind i denne omgang. Dels fik jeg lavet en fødselsdagsgave til min søde mor i lørdags - da jeg ved hun kigger med herinde, vil jeg ikke sige hvad;0)

Dels fik jeg syet 2 x 2 gardiner til vores soveværelse i lørdags. Jeg har også gang i en julegave til svigermor, og den filtede orangetaske har fået en tur mere i vaskemaskinen og mangler nu bare at få syet en lynlås i. Derudover kom der pakke igår fra http://www.marknodesign.dk/, hvor jeg egentlig kun skulle bestille noget garn til et par turkise handsker til min datter. Men så kom jeg til at se deres tilbud på deres nye Harry Potter garn, så der blev også bestilt Harry og Hedvig strømpegarn samt gryffindoremblem og Hogwartsemblem. Min datter blev så begejstret, at hun bestilte et par Harry strømper, som hun kan bruge, når hun løber på skøjter. De kom derfor på pindene igår. Der kommer billeder af alle projekterne, når jeg forhåbentligt får lidt tid i weekenden.

mandag den 27. oktober 2008

Pulsvarmere

Jeg har lovet 2 søde kolleger, at jeg ville strikke et par pulsvarmere til dem. Derfor er jeg nu gået i gang med 2 par. Jeg har nogle strømpegarnsrester i denne flotte blå farve, så her er den første af dem klar:

Strikket tørklæde

Så fik jeg endelig taget mig sammen og fik strikket det sidste færdigt på tørklædet - selvom hulmønsteret var begyndt at kede mig. Her er en detalje: Og her er tørklædet i fuld længde. Tørklædet er i samme bomuldsgarn, som en hulmønstret cardigan som jeg tidligere har strikket. Og jeg glæder mig meget til at have dem begge på samtidig.


strikket filtet taske

Ja, så er den strikkede taske blevet filtet ved 40 grader sammen med nogle håndklæder. Jeg synes ikke, at den er krøbet helt nok, så jeg overvejer om jeg tør give den en tur mere: Den så sådan her ud før vask:
Og her er det lækre garn. Jeg strikker ret fast, og ifølge opskriften skulle den kunne være blevet noget større. Men jeg gad ikke lave strikkeprøve, når det bare var en taske. Det endte så med, at jeg måtte trevle lidt af tasken op, for at have nok garn til handkene, men den er nu blevet fin alligevel.



søndag den 19. oktober 2008

Patchworkpude

Jeg startede for et godt stykke tid siden på disse patchworkfirkanter. Nu er jeg blevet færdig, og puden er endt som dette:
Jeg har strikket 9 firkanter til forsiden og 1 stor firkant til bagsiden: Jeg tror projektet også vil egne sig godt til restegarner. Jeg har hæklet en lille blonde/muslingekant rundt om puden og lukket den med hæklede bånde. Se detaljer nedenfor:


hæklet tørklæde i norogarn

Har haft et par feriedage, så der blev overskud til at få hæklet noget af Norogarnet. Garnet er virkelig lækkert, jeg er glad for de flotte farveskift undervejs. Det blev til dette hæklede tørklæde:
Det er hæklet på pindnr.6,0 i et muslinge/stangmaskemønster. Det passede heldigvis med at de 2 nøgler garn jeg havde købt, passede til et tørklæde på ca. 140 cm. Her ses det i fuld længde:
Og her er lidt detaljer:

onsdag den 8. oktober 2008

Efterår i byen og søde marsvin

Et slet ikke håndarbejdsrelateret indlæg!
Tænkte at I lige skulle se, at det også kan være flot efterår inde i storbyen:
Og se lige datterens marsvin - et sjældent øjeblik, hvor de gider putte sammen:

søndag den 21. september 2008

Strikket tørklæde

Selvom jeg har haft travlt på jobbet, har jeg dog nogle aftener haft overskud til et par enkelt omgange på tørklædet, så det er vokset lidt, og jeg synes, at det bliver fint:
Men det er også lidt kedeligt at strikke de samme 4 pinde igen og igen, så jeg er da begyndt at længes efter noget andet strikketøj. Men det er jo nok de dejlige garnpakker, som jeg købte for nylig, der trækker lidt! Nå, men det skal altså blive færdigt, så jeg må nok bare hellere tage mig sammen. Der er jo heller ikke nogen, der har sagt, at det nødvendigvis skal kunne nå flere gange rundt om halsen, så jeg er vel også snart færdig med det ;0)

Forårsblusen - nu klar til brug

Jeg har haft nogle rigtigt, travle uger på jobbet, så der har ikke været meget overskud til håndarbejdet. Men nu var der ingen aftaler i denne weekend, så nu skulle det være. Forårsblusen fik derfor hæftet ender, og blev syet sammen. Nu skal den bare en tur i vaskemaskinen og så er den klar til brug. Jeg håber, at der kommer en lun efterårsdag, så den kan blive luftet. Her er resultatet:

torsdag den 21. august 2008

Forårsbluse - nu med ½ ærme

Så rykker det lidt med forårsblusen - nu er det jo også snart efterår ;0) så det er vel på tide! Nå, mon ikke den kan bruges med en t-shirt under i år? Her er i hvert fald et ½ ærme:
Forstykket med mønster på kom til at se sådan her ud:
Her er detalje af mønsteret:
Og endelig er der ryggen:
Så nu skal jeg bare have ærmerne færdig, strikket/syet den sammen og så strikket en halskant i grønt.

Skovbund - shetlandstweed

Jeg blev fristet inde hos Sommerfuglen over disse lækre pakker med 5x100g Shetlandstweed til 275 kr. Jeg faldt for denne pakke, der hedder Skovbund.
Udover at der skal strikkes og filtes en taske af noget af det, ved jeg endnu ikke hvad resten skal anvendes til, men det er jo altid sjovt at kigge i gamle opskrifter. Om ikke andet kan det blive til 5 tasker.

Nyt garn:Norogarn

Inde hos webstrikkerne har jeg set flere, flotte hækleprojekter i Norogarn. Jeg har dog ikke kunnet finde det i nogen butikker. Men så kom jeg til at kigge forbi Sommerfuglen (http://www.sommerfuglen.dk/) og de havde dette Noro flower bed garn, som jeg så kom til at købe. Der skal hækles et tørklæde af garnet, men jeg skal lige finde det rigtige mønster ;0)

søndag den 17. august 2008

Dragefestival og tørklæde

Vi var oppe og se Kattegat dragefestival i weekenden. Denne her var helt klart min favorit: Der blev dog også tid til lidt strik. Inde hos Webstrikkerne har der været gang i tørklæde hækling og jeg forsøgte mig også med noget restegarn og denne opskrift fra Hendes Verden http://www.hendesverden.dk/handarbejde/haklet-blondetorklade/?cn=H%c3%a6kling&ct=c .
Men med det restegarn jeg gerne ville bruge, så synes jeg, at det blev for tyndt. Derfor er jeg begyndt på et strikket tørklæde i et fjer-hulmønster. Her er det foreløbige resultat:

Selvom det ser lidt indviklet ud, er mønsteret i virkeligheden meget simpelt. Der er tale om et forskudt hulmønster. Jeg synes selv at det blanke garn i starten, klæder det matte bomuldsgarn, så det skal der være i hver ende af tørklædet.

Forårsblusen i gult er også godt på vej, men de mange ideer hos webstrikkerne frister, så man kan jo godt have flere ting igang ;0)

søndag den 3. august 2008

Isbjørne og forårsbluse

Så blev isbjørnene færdige og er klar til at modtage juleposten:
Jeg endte med at bukke kanten om, og sy den fast med usynlige sting på bagsiden. Det andet broderi må vente lidt endnu, da jeg ikke helt kan beslutte mig til om der skal en hulstingskant på eller ej.
Til gengæld kom der så gang i forårsblusen igen og jeg fik gjort ryggen færdig:

patchworkpude, broderier og karklude

Det er jo sommerferietid, og så går lysten til håndarbejde jo også lidt ned. Men jeg er da kommet lidt videre med patchworkpuden. Forsiden er nu strikket færdig, og skal bare sys sammen: Til bagside har jeg tænkt mig at strikke én stor firkant i samme mønster som de små. Her er det foreløbige resultat:
Ellers er der lidt gang i broderierne. Jeg er igang med en sød postpose med isbjørne på, som nu "bare" skal monteres, og ditto med en juleløber, som også "bare" skal have syet pæne kanter. Men da jeg ikke har prøvet det før, skal der lige læses lidt i forskellige bøger/udklip, for det skal jo også helst blive pænt!
Ellers er der også godt gang i karkludene. Jeg har mange bomuldsrester, og jeg har fundet frem til at 65 m og 80 rækker, giver en meget god størrelse for mig. Det er også et godt lille projekt at strikke, mens der evt. ses tv.

søndag den 29. juni 2008

Forårstrøje og gardiner

Vi har haft travlt med at male og bytte værelser i vores lejlighed. Datteren er jo snart 12½ og vil gerne have et teenageværelse. Det krævede bl.a. også nye gardiner - så selvom jeg ikke er en ørn til at sy, måtte jeg igang med symaskinen. Det blev til disse silketaftgardiner i 2 x 1½bane. De er meget flottere i virkeligheden og passer til det Harry Potter-image, der præger værelset lige nu:
Har dog også haft travlt med at blive grundigt træt af forårstrøjen - så meget, at jeg har valgt at pille den op og starte på noget andet. Og det var godt det samme, for da jeg pillede den af rundpinden, kunne jeg se, at den var blevet alt for stor! Der var vist en strikkeprøve, som ikke helt var ok ;0)
Nå, men garnet skal jo bruges til noget fornuftigt, så jeg har kastet mig over denne bluse fra samme strikkehæfte fra Hendes Verden. Hulmønsteret var imidlertid meget drilsk, når der blev strikket på rundpind, så efter et par forsøg, har jeg bestemt mig for at strikke hver halvdel for sig. Her ses det foreløbige resultat:

torsdag den 19. juni 2008

Håndarbejsnyt

Ja, det er jo ikke meget jeg får skrevet herinde for tiden, men det er ikke fordi jeg ikke har noget håndarbejde igang! Vi har været en uge på Kreta og nydt det gode vejr, hinanden og den dejlige græske mad. Og der blev broderet flittigt ved swimmingpoolen, når jeg ikke var i. Jeg nåede en bort med hjerter og en halv bort med blomster. Og efter vi kom hjem fortsatte jeg, så nu er den faktisk blevet helt færdig. Der kommer et billede ind, når jeg har fået gjort den klar til brug.

Derudover er der blevet strikket en karklud. Og jeg er begyndt igen på denne poncho. Der skal strikkes ca. 180 firkanter, og jeg var gået i stå ved ca. 63. Nu er jeg nået op på 86, så der er under 100 firkanter tilbage ;0)
Her er et gammelt foto, der kommer et nyt ind snarest:

søndag den 25. maj 2008

Forårstrøje

Forårstrøjen vokser (langsomt) og jeg har nu taget ind til ærmegab på ryggen. Det har godt nok været lidt kedeligt bare at strikke rundt. Men her er det foreløbige resultat:

søndag den 18. maj 2008

strik og broderi

Forårstrøjen er godt på vej, og jeg er snart nået de 37 cm, der skal være til ærmegab. Da det bare er et lige "rør" pt., har jeg ikke sat et billede ind. Til gengæld har jeg fået pyntet en gammel kjole med lidt broderi. Det skulle egentlig have været mit første forsøg med broderi i båndgarn, men det måtte jeg opgive. Istedet fik jeg anvendt nogle af de mange rester. Fotoet er ikke så godt, men det er gyldne/brune/beige farver.

mandag den 12. maj 2008

Strikket patchworkpude

Puder kan man aldrig få for mange af, så jeg er startet på denne patchworkpude. Den skal strikkes ind imellem de andre projekter. Jeg har købt 2 x 4 friske forårsfarver og brugt en rest hvid. Jeg har regnet mig frem til at hver firkant bliver 12, 3 x 12,3 så det skulle gerne passe med at 2 x 9 firkanter er nok til en pude. Her er foreløbig 3 af slagsen:

mandag den 5. maj 2008

Forårstrøje, fortsat

Så har der været et par ekstra fridage og min skulder er holdt op med at gøre knuder, så nu er der blevet strikket lidt. Først er der lige et billede af modellen med garn:

Jeg har valgt at lave den ensfarvet gul med grønne kanter, som kontrast. Der er strikket ca. 21 cm:

søndag den 4. maj 2008

Forårstrøje, fortsat

Så kom der endelig et par ekstra feriedage og min skulder er holdt op med at gøre knuder. Derfor er der blevet strikket lidt igen. Her er modellen med tilhørende garn:

Jeg har valgt at lave den i en lys gul med grøn som kantfarve. Der er strikket 21 cm:

søndag den 27. april 2008

Forårstrøje

Inspireret af foråret og Hendes verdens seneste strikkebogstillæg "kom jeg til" at købe noget bomuldsgarn til en trøje til mig selv i dag. Det er en stribet model i strikkebogen, men jeg laver den ensfarvet i gult, og med en tynd grøn kant. Jeg lægger et billede ind, når der er lidt at se på.

Halsedisse

Min søde mor har bestilt en halsedisse, så sådan én har jeg selvfølgelig strikket til hende. Opskriften er fra http://www.garnstudio.dk/ og garnet skulle have været Eskimo, men jeg havde en rest garn på 88 g af Cosy Wool. Den er strikket på p.nr. 9, så det tog en aften at strikke den og en times tid at sy den sammen og hækle kant forneden. Jeg har sendt den med post til hende idag, så hun har den nok snart.
Her er resultatet:
Og sådan her ser den ud på min hals:
Man kommer ikke til at fryse om nakken med den på. Den er dejlig varm. Overvejer at lave en til mig selv også, da jeg tit har ondt i nakken (det er nok alt det strikkeri).

background