mandag den 24. august 2009

Bogmærker - tiger og løve

Så er begge bogmærker syet færdig og klar til brug. Det har taget ca. 1 uge at sy hvert bogmærke:


For også at have lidt til at nørkle med under tv-kigningen, er jeg gået igang med en taske af restegarn. Desuden har jeg modtaget den store broderipakke, men jeg er pt. lammet af, at juletræstæppet skal klippes til og have kantbånd på, inden jeg går igang med broderiet! Jeg er ikke vild med at sy på symaskine, og sidste gang jeg havde gang i den, drillede den mig. Nå, men jeg må jo bare se at komme igang.
Ellers har jeg holdt store oprydningsdag i håndbarbejdskasserne. Der røg et sjal i dominostrik, som jeg ikke gider strikke endnu 86 firkanter til. En række gamle hæklefirkanter røg samme vej. En grydelap med garn som jeg ikke kan huske opskriften til røg også ud. Derudover smed jeg diverse garnnøgler ud. Det fik bund i projekterne, men der er stadig 7 plastikkasser med restegarn, som jeg ikke nænner at kassere. Jeg må bare igang med projekter af rester fremover.


mandag den 10. august 2009

tiger bogmærke, gryderlapper m.v.

Er gået i gang med at brodere det lille bogmærke med tigerhovedet, som der er billede af for et par indlæg siden. Det er okay at sy på, da jeg jo pt. er ved at skifte syn fra nærsynet til normalsyn (til langsyn?). Så brillerne ryger af og så går det jo nemt nok ;0)

Julegrydelapperne skal være noget større, så jeg vil finde noget stof, som jeg kan sætte udenom og fore dem med noget pladevat, som kan tåle varme. Men det bliver et efterårsprojekt.

Er hooked på broderier i øjeblikket, så jeg "kom til" at købe ind til et broderet juletræstæppe, nogle julekræmmerhuse og noget julepynt. Altsammen med de sødeste nisser på! Og nu jeg havde pungen oppe af lommen, kunne jeg ligeså godt investere i en magnetplade og forstørrelseslineal, der kan holde lidt på mønsteret. Så bliver det også lidt nemmere at se, hvor langt jeg er kommet. Og nu er der jo et par projekter, der skal sys. Jeg ved ikke om jeg kan nå det hele inden denne jul, men jeg vil gerne have juletræstæppet klar til denne jul. Jeg regner med at det er forholdsvis nemt at sy. Og det er altsammen Atelje Margarethas skyld! Deres katalog kom i sidste uge, og jeg er en rigtig julehygger og kunne selvfølgelig ikke stå for alle deres juleting!

Så strikningen må vente en periode indtil jeg bliver ramt af strikketrangen igen ;0)

mandag den 3. august 2009

Hjemmesko

Så er der strikket et par hjemmsko i Tuva uldgarn. Jeg har hæklet en kant rundom med noget båndgarn. Her ses de før filtning: Og her er garnet. Jeg har først tænkt på at bruge garnet til venstre til kant, men det blev for spraglet:


strikket gul pude

Som lovet kom der nu også et billede af den gule pude, som er blevet forsynet med en broderedet kant hele vejen rundt:


Pulsvanter nu med perler

Så fik pulsvanterne en lille guldperle i midten. Nu er de klar til efteråret:

background